Unghundetjek

Alle hvalpe, vi har set på klinikken, tilbydes et unghundetjek omkring kønsmodenhed.

Der sker en rivende udvikling med hvalpen i de første 7-9 måneder. Den er vokset betydeligt, den har skiftet tænder, den er blevet kønsmoden – med andre ord: din hvalp er allerede ved at være en voksen hund!

Hvis vi sidst så din hvalp da den var 3-4 mdr gammel, vil det i ”menneske-tid” svare til at den har udviklet sig fra 1. til 10. klasse (fra 7 til ca. 18 år) på ca. 4 mdr!

Det er en voldsom ændring og det kan give anledning til mange nye problemstillinger og spørgsmål:
  • Får hunden det rigtige foder, i den rigtige mængde?
  • Har den udviklet sig planmæssigt (fysisk og mentalt)?
  • Har den skiftet alle sine tænder – eller er der tilbageblevne mælketænder?
  • Hvornår kommer tævehunden i løbetid? – skal hun ha’ hvalpe? – skal hun steriliseres.
  • Er hanhunden begyndt at markere, strinte? – skal han kastreres?
  • Er der opstået nye adfærdsproblemer? ”lømmel-tendenser” (alene-hjemme-problemer, gøen, bide ting i stykker)

hvalpVi tilbyder til reduceret konsultationspris (450,-)
at give din hund et ”midt-vejs-tjek”, hvor vi undersøger den fra snude til halespids og snakker om alle de spørgsmål, der måtte have vist sig undervejs. Vi vurderer din hunds vægt og snakker om, hvornår din hund ser ud til at være klar til et voksen-foder. Vi giver gode råd omkring tævens løbetider, senere parring og/eller sterilisation/udsættelse af løbetid, ligesom vi taler om hanhundens ”hanhunde-nøkker” og evt. kastration. Endelig får vi en snak om hundens adfærd / psyke og temperament – om der er behov for yderligere træning eller hjælp fra vores dyreadfærdsterapeut.


Har du købt foder hos os kan du bruge vores 10% bonusordning og trække din opsparede bonus fra dette sundhedstjek!

Håber, du vil tage godt imod dette tilbud!