Akupunktur

Akupunkturen har rødder langt tilbage i den kinesiske lægekunst. De tidligste optegnelser og beskrivelser af akupunktur bygger på behandling (nålestik, tryk, massage m.m.) af ømme hud- og vævsområder. Først sidst i 1960'erne begyndte man i den vestlige verden at interessere sig for denne behandlingsform. Akupunkturen vinder stadig større accept i vor lægeverden og akupunkturbehandling af dyr bliver brugt i stadig større udstrækning.
 

Virkningsmekanismer ifølge vestlig medicin

Nogle af akupunkturens virkningsmekanismer kan forklares ud fra nervesystemets reaktion på nålestikket. Kroppens egen udskillelse af morfinlignende stoffer (endorfiner) aktiveres, men herudover er der en række andre processer, der sættes i gang i nervesystemet. Påvirkningen af nervesystemet og dermed effekten af akupunkturen kan i visse situationer forstærkes ved elektrisk og anden stimulation af nålene. I de fleste tilfælde sidder nålene dog kun i vævet og påvirkes ved lette manipulationer med fingrene. Den smertestillende effekt af akupunktur kan eksperimentelt ophæves med "naloxon" - et stof, der ophæver morfins virkning.

Selv om en del af de effekter, der ses i kroppen efter akupunkturbehandling kan måles og til en vis grad forstås så er der stadig mange praktiske behandlingsresultater, der ikke kan forklares efter vestlig medicins målestok.
 

Akupunktur ifølge den traditionalle kinesiske medicin

Som ved anden alternativ behandling går akupunkturen ud på efter traditionel kinesisk opfattelse at stimulere kroppen til selvhelbredelse. Dette sker i praksis ved at påvirke akupunkturpunkterne, der ligger på de såkaldte meridianer. Efter kinesisk filosofi er meridianerne "usynlige" energibaner i kroppen, hvorigennem livsenergien (kinesisk: "chi") strømmer. Når et individ er sygt, kan det forklares ved, at der er en ubalance eller blokering af forløbet af "chi" igennem meridianerne og denne kan genoprettes ved at stimulere et eller flere akupunkturpunkter, der har indflydelse på de pågældende meridianer.

Den traditionelle kinesiske diagnostik og sygdomsbehandling bygger bl.a. på forståelse af begreberne Yin og Yang, de 5 elementer og meridianteorierne - en baggrund som er meget fjern fra vestlig tankegang, men som flere vestlige læger og dyrlæger ikke desto mindre forsøger at integrere i deres akupunkturbehandling.
 

Diagnose inden akupunkiturbehandling

Det er vigtigt, at en dyrlæge har stillet en diagnose på dyrets sygdom og at man har diskuteret mulighederne for helbredelse eller afhjælpning af dyrets problem med traditionel behandling i forhold til den alternative behandling, så dyrets fremtidige livskvalitet sikres bedst muligt.
 

Akupunkturbehandling

Inden behandlingen beslutter man, hvilke punkter, der skal anvendes. Dette afhænger af lidelsens art, dyrets symptomer og fund af smertepunkter. Endvidere har det også betydning om dyrlægen arbejder med akupunktur ud fra en vestlig eller østlig synsvinkel. Derfor behøver punktvalget på to forskellige dyr med samme lidelse ikke at være ens. Behandlingerne er individuelle.

Akupunkturpunkterne kan findes, dels som "ømme" områder (smertepunkter), dels med en punktsøger (et elektrisk apparat, der kan finde akupunkturpunkter som hudområder med nedsat elektrisk modstand). Endelig kan punkterne findes udelukkende ud fra deres anatomiske placering ved f.eks. at anvende et akupunktur-atlas, hvor akupunkturpunkterne er angivet på en anatomisk tegning.

Selve stimuleringen af et akupunkturpunkt kan foregå ved det klassiske nålestik, hvor en akupunkturnål indstikkes igennem huden i punktet. Via denne nål kan stimulationen evt. forstærkes eller suppleres v.h.a. manipulation, elektrisk strøm, varme eller ved at en væske sprøjtes ind i punktet (v. brug af kanyler).

Selve behandlingen med nåle tolereres af de fleste dyr. Nålene, der anvendes, er så tynde og bøjelige, at der kun er ringe reaktion ved indstikket. Meget aktive eller nervøse dyr kan dog generes af nålene og katte tolererer generelt ikke nålestik så godt som hunde. I sådanne situationer kan akupunkturpunkterne stimuleres på anden vis (v. f.eks. tryk eller laserbehandling). Nogle dyr bliver tydeligt påvirkede under behandlingen ved at de slapper mere af eller falder i søvn.

En akupunkturbehandling kan vare fra få minutter op til 20 minutter. Det kan være nødvendigt at gentage en akupunkturbehandling 2-10 gange med dages eller ugers mellemrum afhængig af lidelsens art og dyrets respons på behandling. Effekten af behandlingen kan indtræde umiddelbart eller i løbet af nogle dage.
 

Udbredelse

Endnu er der ikke lavet mange kliniske afprøvninger på effekten af akupunktur og den viden som den enkelte behandler (dyrlæge) anvender, er derfor i høj grad baseret på selvstudier, deltagelse i kurser og viddereuddannelse samt gennem egne og andre dyrlægers praktiske erfaringer med behandling af forskellige lidelser.